e-mails uden indhold – af-installation af MS opdatering 3055012
Som nævnt i SkyViewCRM, når du logger ind.
VIGTIGT
Nogle brugere har rapporteret en fejl, hvorved e-mails, der er oprettede i SkyViewCRM sendes uden indhold til trods for at de ser normale ud i Outlook før afsendelse. Vi arbejder på højtryk for at identificere og rette problemet (som ser ud til at hænge sammen med en Office-opdatering), men opfordrer til at du selv kontrollerer at dine mails sendes korrekt. F.eks. ved at flette en mail, rette modtageradressen til din egen e-mail. Og så se resultatet når den modtages.
Problemets åsag er nu fundet og hænger sammen med en Microsoft opdatering til nogle Outlook-versioner (opdatering nummer 3055012 fra 12/8/2015), hvor et beslægtet problem skulle være løst. Hvis du selv har problemet med tomme mails, så kan du afinstallere denne opdatering. Vi skriver når vi ser at Microsoft har en ny opdatering.
Og du kan løse problemet således indtil Microsoft kommer med en rettelse, eller vi finder en “omvej” rundt om MS problemet.
Windows 10
For at kunne afinstallere enkelte opdateringer fra Microsoft skal din PC skiftes til udvikler-modus:
- Start ”Indstillinger” (F.eks. ved at taste WindowsTast+Q og skrive ”indstillinger”).
- I Indstillinger klikkes på ”Opdatering og sikkerhed”.
- I Opdatering og sikkerhed klikkes på ”Til udviklere”.
- I Til udviklere klikkes på ”Udviklertilstand” (Klik ”Ja” til bekræftelsen).
- Bliv i skærmbilledet.
Nu skal den specifikke opdatering fjernes:
- Klik på ”Windows Update” (øverst til venstre)
- Klik på ”Avancerede indstillinger”.
- Klik på ”Se din opdateringsoversigt”
- Klik på ”Fjern opdateringer” (øverst)
- Find den opdatering, der hedder noget med ”3055012” og markér linien. (Der kan være to ens, men det er nok at vælge den ene)
- Klik på ”Fjern” i lokalmenu.
- Der fjernes og opfordres til genstart.
Windows 8.1 og Windows 7
- Start Kontrolpanel / Programmer og funktioner / Installerede opdateringer.
- Find den opdatering, der hedder noget med ”3055012” og markér linien. (Der kan være to ens, men det er nok at vælge den ene)
- Klik på ”Fjern” i lokalmenu.
- Der fjernes og opfordres til genstart.