Ofte stillede spørgsmål om SkyViewCRM

Her er de spørgsmål, vi oftest får, når nogen overvejer SkyViewCRM – om pris, opstart, data og support. Korte svar, ingen omsvøb. Mangler dit spørgsmål, så ring på 70 70 13 12 eller book 20 minutter, så tager vi det der.
Book en 20 min. præsentationBagefter: 14 dage gratis med jeres egne data. Ingen forpligtelse.

Pris og aftale

Hvad koster SkyViewCRM?

149 kr. pr. bruger pr. måned ved årlig betaling, 199 kr. ved månedlig betaling. Alle priser er ekskl. moms. Aftalen løber 12 måneder ad gangen. Der er ingen startomkostninger. Se alle priser og tillæg på Priser og funktioner.

Hvad er med i prisen?

Alt: to-do-liste, kunder og kontaktpersoner, salgsmuligheder og salgstragt, tilbud i versioner, projekter og projekttræ, timeregistrering, kampagner og telemarketing, leadmodul, kalender og dokumenter. Der er ingen “Starter” eller “Pro” – alle brugere har alle funktioner.

Hvad koster integrationerne?

Integration til e-conomic, Dinero eller Billy koster 20 kr. pr. bruger pr. måned, mailintegration (Outlook, Office 365, Exchange, Gmail og andre) 20 kr. pr. bruger pr. måned – begge uden opsætningsgebyr. Business Central og Visma.net efter aftale. Opslag i CVR på enkeltkunder er gratis.

Er der binding?

Ja, aftalen løber 12 måneder ad gangen – både ved årlig og månedlig betaling. Til gengæld er der ingen startomkostninger, og hjælpen til at komme i gang er gratis.

Kom i gang

Hvor lang tid tager det at komme i gang?

Typisk en dag eller to. Vi importerer jeres kunder fra Excel eller økonomisystemet, sætter mailopsamlingen op og kobler økonomisystemet til – e-conomic er i gang på 5 minutter. Så kan I arbejde i systemet fra dag ét med jeres egne data.

Koster hjælpen til opstart noget?

Nej. Vi hjælper nye kunder gratis i gang – import af jeres kunder, opsætning af mailopsamling og kobling til jeres økonomisystem – og support på telefon og mail er med i prisen.

Kan vi prøve SkyViewCRM, før vi beslutter os?

Ja. Book en præsentation på 20 minutter online: I fortæller kort om jeres forretning, og vi viser, hvordan I gennemfører jeres arbejdsproces i SkyViewCRM. Bagefter får I 14 dage gratis med jeres egne data. Ingen forpligtelse.

Hvordan foregår support?

På telefon og mail, på dansk, fra dem, der har bygget systemet. Support er med i prisen – der er ikke en ekstra supportpakke.

Teknik og sikkerhed

Skal vi installere noget?

Nej. SkyViewCRM kører i browseren på pc, Mac, iPhone, Android og iPad – ingen app at installere eller opdatere. Det, du skriver på telefonen, ligger på kunden, når du er tilbage ved skærmen. Læs mere: CRM online.

Hvor ligger vores data – og hvad med GDPR?

I et datacenter i Stockholm med daglig backup til Irland – alt inden for EU. Forbindelsen er krypteret, adgangen styres pr. bruger, og alle kunder får en databehandleraftale. Samtykke, sletning og indsigt håndteres i systemet. Læs mere: GDPR og CRM.

Kommer vores mails automatisk ind på kunden?

Ja. Sendte og modtagne mails lander på den rigtige kunde få sekunder efter – fra Outlook, Office 365, Exchange, Gmail og alle andre IMAP-mailsystemer. Flagger du en mail i mailprogrammet, bliver den til en to-do i SkyViewCRM. Læs mere: Se e-mail-historikken i CRM.

Hvilke økonomisystemer kan I integrere med?

e-conomic, Dinero og Billy direkte – kunder, fakturaer og betalingsstatus på kunden, og vundne tilbud videre som ordre. Business Central og Visma.net efter aftale. Læs mere: e-conomic-integrationen · Alle integrationer.

Passer det til os?

Hvor store virksomheder bruger SkyViewCRM?

De fleste af vores kunder har mellem 2 og 50 brugere – håndværkere, rådgivere, bureauer, servicevirksomheder og udlejere. GreenMobility brugte SkyViewCRM til over 320.000 udlejninger på ét år, indtil deres billeverandør leverede et system – så det holder også til store mængder data. Se CRM til din branche.

Hvad får jeg ud af det i min funktion?

Det afhænger af, hvor du sidder. Vi har skrevet et svar til hver af de roller, der oftest spørger:

Vil du hellere se systemet end læse om det: 5 korte videoer.

Læs også: Hvad er CRM? · Dansk CRM-system: sådan vælger du det rigtige · Priser og funktioner

Fik du ikke svar?

Book 20 minutter online – I fortæller kort om jeres forretning, vi viser, hvordan I gennemfører jeres arbejdsproces i SkyViewCRM. Vil I se mere, fortsætter vi. Ingen forpligtelse.

Book en 20 min. præsentationVi kontakter dig inden for én arbejdsdag.