Er du salgschef?
Salgschefens aha oplevelse i forbindelse med salgsstyring og CRM. Er du salgschef har du måske som nogle af dine kolleger, følgende spørgsmål:
1. Når jeg nu ved, jeg vil have CRM, hvorfor er SkyViewCRM så bedre end andre CRM-systemer?
Fordi vi gennem årene har hjulpet med at implementere flere hundrede CRM-systemer, og hver eneste gang er de med garanti blevet brugt af alle i den enkelte virksomhed. Ikke noget med et system, der kommer ind, som nogen får lov til ikke at bruge.
Den viden, vi har fået ved konstant at tale med vore kunder, holde kundeklubmøder, få gode ideer, har vi brugt til at kreere det nyeste system på markedet, som sælgerne gider bruge – som én af vore brugere siger: “Det bliver sjovere og sjovere, jo mere jeg kan se, jeg får ud af det.”
Og både virksomheden og sælgeren tjener flere penge.
2. Skal jeg selv bruge systemet?
Ja – alle skal bruge det, og hvis du som salgschef viser vejen, og viser at du mener det alvorligt med videndeling, så vil dine sælgere selvfølgelig også bruge det. Du kan til enhver tid trække rapporter, så du ved, om hele din afdeling/virksomhed er på rette vej. Du kan hjælpe de sælgere, der har hjælp behov, og overføre gode ideer fra den ene sælger til den anden.
Du undgår at skulle samle regneark, tal fra økonomisystemet og skulle stille spørgsmål til dine sælgere, hver gang du skal forberede en samtale med en enkelt sælger eller et helt salgsmøde. Du klikker på én knap, og så har du den rapport, du gerne vil have, og som I kan diskutere ud fra.
Og du kan ud fra din virksomheds salgsmetodik sætte salgsmodeller op, f.eks. pipelinestyring, tragten, salgsniveauer, salgssandsynligheder. Mere eller mindre automatiseret.
Står du selv for en del af virksomhedens omsætning, bruger du selvfølgelig også CRM-systemet, og det kan dine sælgere se, så de også synes, det er alle tiders.
3. Kan vi alle se, hvad hinanden laver?
Andre medarbejdere kan se alt – eller det, salgschefen beslutter sig for skal deles.
Du kan sætte CRM-systemet op, så alle kan se alt, eller du kan vælge, om der er informationer, det er praktisk, I ikke deler.
F.eks. kan rapportering sættes op, så salgschefen kan se mere end sælgeren. Og du kan beslutte, hvem der f.eks. må have adgang til at se e-conomic informationer, C5 eller andre økonomidata.
4. Hvad med de af mine sælgere, der ikke vil?
Vi har ofte hørt, at CRM implementeringer går galt.
Det gør de ikke, når du har besluttet, at CRM-systemet skal bruges, og at dette er omdrejningspunktet i virksomheden, fordi der med tiden dannes en base af guld, der skaber mersalg på mersalg.
Har du en sælger, som du er bange for at miste, fordi vedkommende har så stor viden og sælger forrygende og stabilt – og vedkommende nu siger: “det der CRM-system pjat vil jeg bare ikke, det kan I glemme”, så er der måske noget andet galt.
Tror vedkommende det drejer sig om overvågning?
Det går som regel over, når sælgeren ved, det nu en gang er besluttet, at sådan vil vi arbejde alle sammen i denne virksomhed. Og han/hun kan se, hvor megen viden han/hun selv får, så der kan sælges mere, og ingen mere skal rode i papirer, regneark og gule Post-It sedler.
Slut med Post-it blokke – start på en frisk med det hele i SkyViewCRM CRM systemet
Er vedkommende uvillig til at gøre noget andet, end han/hun plejer? Måske skal du bare sige, som jeg selv har prøvet: “Mr. Plejer er død – vi tager hensyn til Mr. Plejer, hvis det er fornuftigt for forretningen, men ellers er han faktisk afgået ved døden”.
Vi har gennemført mere end 600 meget store og tusindvis af mindre implementeringer og i alle virksomheder har alle brugt systematikken, så snart de gik ud fra introduktionsmødet/kurset/træningen, fordi det åbenlyst var praktisk og smartere end gammeldags “metoder”.
Og fordi det hurtigt blev klart, at det er upraktisk, at man skal spørge kollegaen, hvad der er sket med en kunde. Det tager tid, den man skal spørge er der måske ikke, og det kan være svært at huske alt.
5. Hvad så med min eksisterende forecast-systemematik?
Start med at fylde alle de informationer, du og I har liggende rundt omkring, ind i CRM-systemet SkyViewCRM.
- Importer dine Excel ark
- Skriv alle dine noter ind i Excel ark – og importer også dem
- Skriv dine gule Post-It sedler ind i SkyViewCRM – og smid Post-It blokkene ud
- Importer data fra dit økonomisystem
- Link op til NNMarkedsdata, så du vupti får firmaer og personer ind, samt kan se deres regnskabstal
- Byg din kundeplatform med de samlede data – og lad sælgerne gøre det samme. Med SkyViewCRM vil du altid have et opdateret forecast ved klik på en knap
Hvis du ønsker det, kan dit forecast sættes op, så layoutet svarer til det gamle. Du kan eksportere det til Excel, eller hvad du nu foretrækker.
Når din chef afkræver et opdateret forecast om 10 minutter? Så pisker du måske rundt på gangene for at presse sælgerne til et lyn-forecast, nogle er der ikke, og både du selv og din chef får følelsen af, at du ikke helt har styr på situationen.
Sådan vil du ikke mere opleve det, når du har SkyViewCRM i huset.
Se f.eks. også her om brobygning mellem salg og marketing.