SkyViewCRM

Et CRM system for alle

Book en præsentation


+45 70 70 13 12

  • Priser & funktioner
    • Online CRM
    • Dansk CRM-system
    • Enheder & platforme
  • Integrationer
    • e-conomic
    • Dinero
    • Billy
  • Hvad er CRM?
    • Den komplette guide til CRM
    • CRM-strategi
    • Salgsstyring
    • Kundehåndtering
  • Brancher
    • Håndværkere og byggeri
    • Vinduespudsere og service
    • Rådgivere, revisorer og finans
    • Rekruttering og vikarbureauer
    • Reklame- og marketingbureauer
  • Kunder
    • Kontakt
    • Support
  • Blog
  • Book en præsentation
Forside / Funktioner / CRM online

CRM online: Sådan virker et CRM-system i skyen

4 stemmer - gennemsnit 4,3

Af Annette Andersen, SkyViewCRM · Opdateret september 2026 · 5 min. læsning

Et online CRM-system kører i din browser og på din telefon i stedet for på en server hos jer. Du logger ind, og alt om kunderne er der – uanset om du sidder på kontoret, hos kunden eller i sommerhuset. Leverandøren står for drift, backup og opdateringer. Her får du, hvordan det virker, hvor dine data ligger, hvad det koster, og hvordan du kommer i gang på en eftermiddag.

Hvad er forskellen på et online CRM og et installeret?

For ti år siden købte du et CRM-system, fik det installeret på en server på kontoret og betalte en konsulent, hver gang det skulle opdateres. Sælgerne kunne kun se kunderne, når de var på kontoret – eller når it-afdelingen havde sat en VPN op.

Et online CRM-system – også kaldet cloud-CRM eller CRM på web – vender det om:

  • Ingen server hos jer. Systemet kører i et datacenter, og du bruger det gennem browseren.
  • Ingen backup, I skal huske. Leverandøren tager backup hver dag og har en kopi et andet sted.
  • Ingen opdateringer, I skal installere. Nye funktioner kommer af sig selv, for alle brugere samtidig.
  • Adgang fra alle enheder. PC, Mac, iPad, iPhone og Android – samme data, samme øjeblik.
  • Betaling pr. bruger pr. måned i stedet for en licens på forhånd plus konsulenttimer.

I dag er stort set alle CRM-systemer online. Forskellen ligger ikke længere i, om de er i skyen, men i hvor skyen er, hvem der passer den, og hvad der sker, når du ringer.

Hvor ligger mine data – og er det sikkert?

Det er det spørgsmål, du bør stille først, og det er det, færrest leverandører svarer klart på.

Dine kunders oplysninger er personoplysninger. GDPR kræver, at du ved, hvor de ligger, at der er en databehandleraftale, og at du kan få dem udleveret eller slettet. Ligger data uden for EU, skal der yderligere aftaler til – og det er dig, ikke leverandøren, der hæfter.

Hos SkyViewCRM ligger alle data i Europa, i et datacenter i Stockholm, og der tages backup hver dag til Irland – begge inden for EU. Forbindelsen er krypteret, adgangen styres pr. bruger, og du får en databehandleraftale som en fast del af abonnementet. Stil altid din leverandør disse tre spørgsmål: Hvor ligger data præcist? Hvor ligger backuppen? Og hvem kan jeg ringe til, hvis der er et problem?

Virker det på telefonen?

Ja – og det er der, et online CRM tjener sig hjem. Sælgeren, der lige har været hos en kunde, indtaler eller skriver noten i bilen, og den er på kontoret, før han er. Håndværkeren, der får et opkald om et tilbud, slår kunden op på telefonen i stedet for at ringe hjem til kontoret. Chefen, der vil se, hvad der er sendt af tilbud i denne uge, åbner pipelinen på iPad’en søndag aften.

Hele SkyViewCRM kører i browseren – der er ingen app at installere, opdatere eller betale for. Du åbner samme adresse på iPhone, Android, iPad, PC og Mac, og det, du skriver på telefonen, ligger på kunden, når du er tilbage ved skærmen.

Hvad koster et online CRM-system?

Det er her, “online” nogle gange bliver til “overraskelser”. Se efter fire ting:

  1. Pris pr. bruger pr. måned – og om der er forskel på årlig og månedlig betaling.
  2. Minimum antal brugere og binding. Nogle systemer kræver mindst to eller fem brugere.
  3. Hvad integrationerne koster. Til økonomisystemet og til mail – og om de er direkte eller kræver et tredjepartsværktøj. Det er her, det ofte bliver dyrt: Hos webCRM kræver økonomi-integration mindst SMB-planen (419 kr. pr. bruger), og for Uniconta oplyser webCRM selv en opsætning til 9.995 kr. plus fra 245 kr. pr. måned. Hos HubSpot og Pipedrive går det gennem en tredjepart – fra ca. 500 kr. pr. måned og opefter. (Udbydernes egne sider, september 2026.)
  4. Hvad hjælpen koster. Opsætning, import af data og support.

SkyViewCRM koster 149 kr. pr. bruger pr. måned ved årlig betaling eller 199 kr. ved månedlig, med 12 måneders aftale og ingen startomkostninger. Integration til e-conomic, Dinero eller Billy koster 20 kr. pr. bruger pr. måned – uden opsætningsgebyr; Business Central og Visma.net efter aftale. Mailintegration til Exchange/Outlook, Gmail eller et andet mailsystem koster ligeledes 20 kr. pr. bruger pr. måned. De første to-tre timers hjælp til at komme i gang er gratis, og det er support på mail og telefon fra Birkerød også.

Sådan kommer du online med dit CRM på en eftermiddag

  1. Importér kundelisten fra regneark, Outlook eller økonomisystemet. Vil du oprette én kunde ad gangen, kan du gøre det automatisk via integrationen med CVR.
  2. Forbind mail og kalender. Så arkiveres kommunikationen på kunden fra første dag.
  3. Kobl økonomisystemet på, så alle dine kunder automatisk kommer ind inden for en time – og kunder, fakturaer og saldi kun findes ét sted.
  4. Log ind og tjek, at det hele er der.
  5. Aftal én regel i firmaet: Det, der ikke står i CRM, er ikke aftalt.

Vores erfaring efter mere end ti år: Det tekniske tager en eftermiddag. Det, der afgør, om det lykkes, er punkt 5.

Se SkyViewCRM online med jeres egne kunder

På 20 minutter viser vi systemet i browseren med udgangspunkt i jeres salg og økonomisystem – og I får 14 dages gratis prøveperiode med egne data bagefter. Ingen forpligtelse.

Book en 20 min. præsentation

Vi kontakter dig inden for én arbejdsdag.

Det får du online i SkyViewCRM

  • Kunder, salg og tilbud med pipeline, skabeloner og automatiske påmindelser.
  • Opgaver, projekter og timeregistrering på samme kunde.
  • Mail- og kalendersynkronisering med Outlook/Exchange og Gmail.
  • Integration til e-conomic, Dinero, Billy, Business Central og Visma.net – og CVR-opslag.
  • Telemarketing og kampagner med opkaldslister og segmentering.
  • Data i EU (Stockholm, daglig backup i Irland), databehandleraftale og support på dansk.
AA

Annette Andersen er medstifter af SkyViewCRM. Hun har en baggrund som produktchef og divisionsdirektør hos Unilever og Mars, driver konsulentfirmaet AA International Consulting med strategi og forretningsudvikling, og har gennem CRM-systemerne fra DTM International og SkyViewCRM hjulpet hundredvis af virksomheder med at få styr på salg og kunder. Læs mere om Annette.

Læs også: Dansk CRM-system: Sådan vælger du det rigtige · Hvad er CRM? Forklaret på almindeligt dansk · CRM til alle enheder og platforme · Alle funktioner og priser

Klar til at prøve det i browseren?

20 minutter. Ingen forpligtelse. Vi kontakter dig inden for én arbejdsdag.

Book en 20 min. præsentation

Ofte stillede spørgsmål om CRM online

Hvad betyder CRM online?

At CRM-systemet kører i et datacenter og bruges gennem browseren – i stedet for at være installeret på en server hos jer. Leverandøren står for drift, backup og opdateringer.

Er et online CRM-system sikkert?

Ja, hvis leverandøren kan svare på, hvor data ligger, hvor backuppen ligger, og om forbindelsen er krypteret – og hvis du får en databehandleraftale. SkyViewCRM har data i Stockholm med daglig backup i Irland – alt inden for EU – og databehandleraftalen er med i abonnementet.

Kan jeg bruge et online CRM på min telefon?

Ja. Hele SkyViewCRM kører i browseren, så du åbner samme adresse på iPhone, Android, iPad, PC og Mac – ingen app at installere, og samme data i samme øjeblik.

Hvad koster et online CRM-system?

Danske systemer ligger typisk mellem 149 og 300 kr. pr. bruger pr. måned. SkyViewCRM koster 149 kr. ved årlig betaling og 199 kr. ved månedlig, plus 20 kr. pr. integration.

Hvad sker der med mine data, hvis jeg opsiger?

Du skal kunne få dem med dig og få dem slettet bagefter – spørg leverandøren, før du skriver under. I SkyViewCRM kan du selv eksportere dine stamdata til Excel når som helst, og har du brug for alle data i et bestemt format, giver vi et fast tilbud på det.

Hvor hurtigt kan vi være online?

Med import af kundelisten og forbindelse til mail og økonomisystem kan I være i gang på en eftermiddag. De første to-tre timers hjælp er gratis.

4 stemmer - gennemsnit 4,3

Har du brug for hjælp?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Ring til os på: +45 70 70 13 12

Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Du kan også sende en mail til os på info@skyviewcrm.com

Kontakt os

SkyViewCRM
Bregnerødvej 132 A
3460 Birkerød
CVR nr. 34727201
+45 70 70 13 12
info@skyviewcrm.com

Kom i gang nu

  • Book en præsentation
  • Priser & funktioner
  • Hvad er CRM?
  • Integrationer
  • Videoer
  • Om os
  • Kunder & referencer
  • Blog
  • GDPR
  • Privatlivspolitik

© SkyViewCRM